Search & Selection

Udviklingen på arbejdsmarkedet går i retning af færre kvalificerede og interesserede kandidater til de ledige stillinger. Kandidaterne afskriver på forhånd virksomheder eller stillinger, de ikke anser for attraktive – uanset løn og andre traditionelle kompensationsformer.

80% af en virksomheds langsigtede værdiskabelse hænger direkte sammen med de menneskelige ressourcer. Derfor har enhver fejlrekruttering store økonomiske konsekvenser både på kort og lang sigt. Det betyder, at vi som værdiskabende samarbejdspartner både skal hjælpe med at tiltrække det bedste kandidatfelt og udvælge den rette kandidat.

Vi tiltrækker
Når vi tiltrækker kandidater, gør vi det bedst ved at kombinere flere metoder. Opgaven handler om mennesker og om at sikre, at så mange kandidater som muligt er interesserede i at tale med os.

Det gør vi ved at sikre, at det altid er en god oplevelse at være i kontakt med os (og dermed virksomheden,
vi repræsenterer).

Vi gør det også ved at fokusere på virksomhedens evne til at tiltrække de bedste kandidater.

Til det formål analyserer vi kultur, holdninger og tilfredshed i virksomheden. Vi inddrager også ledere og medarbejdere og giver konkrete forslag til, hvad der kan forbedres for at øge virksomhedens samlede attraktivitet i kandidatens øjne. Det giver stor træfsikkerhed for både kandidaten og virksomheden i en search-proces.

Vi udvælger
Det er altafgørende at kunne vurdere og udvælge de bedste medarbejdere. Og hvem er så det?

Det er dem, der passer bedst til både virksomheden og de arbejdsopgaver, der skal løses. Generelt afskediges en person sjældent pga. manglende faglige kvalifikationer, men snarere fordi de personlige kvalifikationer ikke passer til virksomheden.

I vurderingsprocessen arbejder vi på baggrund af en veldokumenteret og kvalificeret metode. Enhver kandidat bliver behandlet med respekt i et forløb, der samtidig gør det muligt for os at vurdere deres forventede adfærd, stærke sider og udviklingsområder i det nye job.

Vores erfaring og metode tager udgangspunkt i en forretnings- og adfærdsorienteret tilgang til rekruttering. Ud fra kendskab til og forståelse for virksomhedens forretningsmæssige mål, skal vi udvælge kandidater med den mest hensigtsmæssige adfærd.

Det er almindelig accepteret blandt HR-eksperter, at et menneskes adfærd i hovedtræk er styret af fem faktorer, som vi arbejder ud fra:

Viden
Holdninger
Personlighedsfaktorer
Færdigheder
Motivationsfaktorer

Rekrutteringsstrategi
Udvikling af en rekrutteringsstrategi indebærer blandt andet identificering af hvilken profil ønsker virksomheden at ansætte. I den forbindelse tager vi naturligvis en dialog med kunden om, hvilke personlige egenskaber og værdier, vi skal kigge efter, når vi ansætter.

Til rekrutteringsstrategien hører også identificeringen af den praktiske del: Hvad er vores ansættelsesprocedure, og hvilke værktøjer anvender vi?

Et tredje element er definition og implementering af effektive attraktivitetsfaktorer.

Virksomhedens attraktivitetsfaktorer
Kan I svare konkret og utvetydigt på, hvorfor man skal vælge at arbejde lige netop hos jer?

I forbindelse med rekrutteringer hjælper vi vores kunder med at definere deres attraktivitetsfaktorer, dvs. det der gør, at medarbejderne bliver i jeres virksomhed.

Effektive attraktivitetsfaktorer er væsentlige for at blive en foretrukken arbejdsgiver. Ofte oplever vi, at selv store virksomheder er ubevidste og ukonkrete omkring, hvilke argumenter de faktisk har. Vi hjælper med at gøre disse bevidste og konkrete og kommer med forslag til, hvordan I kan anvende ‘salgsargumenterne’ på en struktureret og eksplicit måde.

Argumenterne kan fx være facts om arbejdstider, der gør det muligt at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv eller resultater fra medarbejderundersøgelser, der viser, at en stor del af de nuværende ansatte er meget tilfredse med deres arbejdsmiljø, chef eller lignende. Det kan også være, at virksomheden videreuddanner et stort antal af de nuværende medarbejdere – noget de af og til kan glemme at gøre fremtidige medarbejdere opmærksomme på.

Vi har stor erfaring i, hvad der virker tiltrækkende på potentielle kandidater. På denne baggrund hjælper vi vores kunder med at udarbejde en liste over, hvorfor en kandidat skal søge eller overveje ansættelse hos dem.