Kandidater

Vi tiltrækker de bedste medarbejdere og ledere til jobs hos vores kunder.
På vores forside finder du en oversigt over nogle af de stillinger, som vi p.t. arbejder med at besætte for vores kunder.

Vi tiltrækker
Når vi tiltrækker kandidater, gør vi det bedst ved at kombinere flere metoder. Opgaven handler om mennesker og om at sikre, at så mange kandidater som muligt er interesserede i at tale med os.

Det gør vi ved at sikre, at det altid er en god oplevelse at være i kontakt med os (og dermed virksomheden,
vi repræsenterer).

Vi gør det også ved at fokusere på virksomhedens evne til at tiltrække de bedste kandidater.

Til det formål analyserer vi kultur, holdninger og tilfredshed i virksomheden. Vi inddrager også ledere og medarbejdere og giver konkrete forslag til, hvad der kan forbedres for at øge virksomhedens samlede attraktivitet i kandidatens øjne. Det giver stor træfsikkerhed for både kandidaten og virksomheden i en search-proces.

Vi udvælger
Det er altafgørende at kunne vurdere og udvælge de bedste medarbejdere. Og hvem er så det?

Det er dem, der passer bedst til både virksomheden og de arbejdsopgaver, der skal løses. Generelt afskediges en person sjældent pga. manglende faglige kvalifikationer, men snarere fordi de personlige kvalifikationer ikke passer til virksomheden.

I vurderingsprocessen arbejder vi på baggrund af en veldokumenteret og kvalificeret metode. Enhver kandidat bliver behandlet med respekt i et forløb, der samtidig gør det muligt for os at vurdere deres forventede adfærd, stærke sider og udviklingsområder i det nye job.

Vores erfaring og metode tager udgangspunkt i en forretnings- og adfærdsorienteret tilgang til rekruttering. Ud fra kendskab til og forståelse for virksomhedens forretningsmæssige mål, skal vi udvælge kandidater med den mest hensigtsmæssige adfærd.

Det er almindelig accepteret blandt HR-eksperter, at et menneskes adfærd i hovedtræk er styret af fem faktorer, som vi arbejder ud fra:

Viden
Holdninger
Personlighedsfaktorer
Færdigheder
Motivationsfaktorer

Rekrutteringsstrategi
Udvikling af en rekrutteringsstrategi indebærer blandt andet identificering af hvilken profil ønsker virksomheden at ansætte. I den forbindelse tager vi naturligvis en dialog med kunden om, hvilke personlige egenskaber og værdier, vi skal kigge efter, når vi ansætter.

Til rekrutteringsstrategien hører også identificeringen af den praktiske del: Hvad er vores ansættelsesprocedure, og hvilke værktøjer anvender vi?

Et tredje element er definition og implementering af effektive attraktivitetsfaktorer.

Virksomhedens attraktivitetsfaktorer
Kan I svare konkret og utvetydigt på, hvorfor man skal vælge at arbejde lige netop hos jer?

I forbindelse med rekrutteringer hjælper vi vores kunder med at definere deres attraktivitetsfaktorer, dvs. det der gør, at medarbejderne bliver i jeres virksomhed.

Effektive attraktivitetsfaktorer er væsentlige for at blive en foretrukken arbejdsgiver. Ofte oplever vi, at selv store virksomheder er ubevidste og ukonkrete omkring, hvilke argumenter de faktisk har. Vi hjælper med at gøre disse bevidste og konkrete og kommer med forslag til, hvordan I kan anvende ‘salgsargumenterne’ på en struktureret og eksplicit måde.

Argumenterne kan fx være facts om arbejdstider, der gør det muligt at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv eller resultater fra medarbejderundersøgelser, der viser, at en stor del af de nuværende ansatte er meget tilfredse med deres arbejdsmiljø, chef eller lignende. Det kan også være, at virksomheden videreuddanner et stort antal af de nuværende medarbejdere – noget de af og til kan glemme at gøre fremtidige medarbejdere opmærksomme på.

Vi har stor erfaring i, hvad der virker tiltrækkende på potentielle kandidater. På denne baggrund hjælper vi vores kunder med at udarbejde en liste over, hvorfor en kandidat skal søge eller overveje ansættelse hos dem.

Aktuelle jobs

Produktionsdirektør – anlægsentreprenør

23. april 2024
Produktionsdirektør til anlægsentreprenør
Sjælland
DK

Vi søger en produktionsdirektør til en mellemstor anlægsentreprenør, som efter en indkøring har ambitioner om at påtage sig et ansvar som adm.dir. for virksomheden i forbindelse med et generationsskifte. Virksomheden er beliggende på Midtsjælland. Du har sikkert en byggeteknisk uddannelse, min. 10 års erfaring fra entreprenørbranchen og min. 5 års ledelseserfaring fra en entreprenørvirksomhed.

Projektsalgskonsulent – Kemper Danmark

2. april 2024
Teknisk Projektsalgskonsulent - Kemper Danmark
Sjælland
DK

Vi søger en teknisk projektsalgskonsulent til forskrivning og salg af systemer og armaturer til opretholdelse af drikkevandshygiejne øst for Storebælt med reference til en erfaren salgschef. Kunderne er primært rådg. ing., VVS-installatører, teknikentreprenører, bygherrer og VVS-grossister. Du har en VVS-uddannelse og mere end 3 års opdateret erfaring med salg af VVS-løsninger til den samme kundegruppe. Du vil arbejde ud fra en blanding af virksomhedens kontor i Hvidovre og hjemmekontor.

Salgschef Geoteam

6. marts 2024
Salgschef
Sjælland/Storkøbenhavn
DK

Vi søger en salgschef til Geoteam, som markedsfører Trimble landmålingsudstyr, som er et førende brand på området og tilbyder high-end-løsninger. Du får ansvaret for det danske salg og ledelse af 3 sælgere. Jobbet indebærer, at du selv skal være en aktiv del af salgsarbejdet. Du har en kommerciel uddannelse, min. 8 års erhvervserfaring, min. 5 års salgserfaring fra salg af tekniske produkter til professionelle brugere og gerne et par års salgsledelseserfaring. Virksomheden har domicil i Ballerup.

Teknisk salgskonsulent til Rehau Sverige

2. februar 2024
Teknisk salgskonsulent til Rehau Sverige
Gøteborg
Sverige

Vi søger en erfaren teknisk salgskonsulent til forskrivning, rådgivning og salg af VA-løsninger til rådgivende ingeniører, kommuner og VA-udførende i hele Sverige. Du har flere års erfaring fra salg af VA-løsninger til rådgivende ingeniører og VA-udførende fra leverandørleddet. Du har måske en VA-teknisk uddannelse el.lign. og har bopæl tæt på Gøteborg.

Salgsingeniør Stillads – PERI Danmark

14. februar 2024
Salgsingeniør Stillads
Jylland
DK

Vi søger en salgsingeniør som får ansvar for salg, rådgivning og projektledelse af stilladsprojekter i Jylland. De købende kunder er primært stilladsentreprenører. Din hovedopgave vil være at fastholde eksisterende kunder samt kontakte og kvalificere/afsøge mulighederne for at skabe samarbejde med nye potentielle kunder/stilladsentreprenører vest for Storebælt. Du har min. 5 års erfaring med teknisk salg i byggebranchen, har en byggeteknisk uddannelse – alternativt opbygget dokumenteret byggeteknisk viden via tidligere beskæftigelse i byggebranchen.

Arbejdsmiljøchef – Aarsleff Rail A/S

2. februar 2024
Arbejdsmiljøchef - Aarsleff Rail A/S
Avedøre eller Hasselager
DK

Vi søger en arbejdsmiljøchef, som med reference til virksomhedens KMAJ-chef vil få arbejdsmiljøansvaret i Aarsleff Rail. Der vil som udgangspunkt ikke indgå personaleansvar, men du skal samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent samt arbejdsmiljøkoordinatorerne og arbejdsmiljøudvalget. Du har min. 8-10 års opdateret erfaring fra en arbejdsmiljøfunktion i bygge- eller anlægsbranchen eller beslægtede industrier og har en mellemlang uddannelse. Arbejdssted i Avedøre eller Hasselager ved Aarhus.

Revenue Growth Manager

2. februar 2024
Revenue Growth Manager til førende FMCG-leverandør
Greve
DK

Vi søger en Revenue Growth Manager til en af landets førende FMCG-leverandører. Stilingen er nyoprettet og du vil få reference til Revenue Director, som har det overordnede ansvar for styring og overvågning af virksomheden finansielle aktiviteter. Du skal bl.a. fungere som sparringspartner for virksomhedens kommercielle teams og bistå med analyser og rapporter. Du har en økonomisk uddannelse og min. 3 års erfaring fra tilsvarende funktion i FMCG- eller retailbranchen.

Indkøbs- og logistikchef

5. december 2023
Indkøbs- og logistikchef
Storkøbenhavn
DK

Vi søger en erfaren indkøbs- og logistikchef til en succesfuld importør/grossistvirksomhed. Ansvaret omfatter personaleledelse af 8 medarbejdere, indkøb, logistik, lager og product management. Du har min. 5 års erfaring fra tilsvarende ansvarsområde fra en handelsvirksomhed med et stort antal varenumre, har et godt købmandskab, kan arbejde både strategisk, taktisk og operationelt og har erfaring med tværorganisatorisk samarbejde og digitalisering.

KAM – Salg af højt specialiserede, kundespecifikke komponenter til industrikoncerner i Europa

2. februar 2024
KAM - kundespecifikke komponenter til industri
Ferritslev, Fyn
DK

Vi søger 2 KAM’er til FJ Industries, som producerer højt specialiserede komponenter til store industrikoncerner i Europa. Du får reference til FJI’s CCO og salget er primært rettet imod eksisterende kunder men du skal også opsøge nye kunder, da det kan tage flere år at etablere en ny kunde. Du har 4-5 års eksportsalgserfaring, har en teknisk uddannelse og har tilegnet dig de nødvendige kommercielle og økonomiske kompetencer igennem din karriere. Du er flydende på engelsk – og evt. tysk. Bopæl så tæt på Ferritslev ved Nyborg som muligt.

For flere oplysninger, kontakt os på tbm@tommaconsulting.dk
eller tlf: 4064 8191. Vi vender tilbage indenfor 24 timer.